Sådan mistede de radikale deres brandværdi

Symbol. Integrationsborgmester i København Klaus Bondam er efterhånden den klarest profilerede politiker hos de radikale. Han er samtidig blevet selve symbolet på »ophørsudsalget af de radikales lagervarer«, skriver Sebastian Nigro.
Symbol. Integrationsborgmester i København Klaus Bondam er efterhånden den klarest profilerede politiker hos de radikale. Han er samtidig blevet selve symbolet på »ophørsudsalget af de radikales lagervarer«, skriver Sebastian Nigro.
Lyt til artiklen

For ikke længe siden var de radikale et parti med en aura af coolness. Her ved indgangen til et nyt årti, er der kun et lidt lettere bovlamt parti tilbage med en reduceret vælgeropbakning. Hvad gik der galt? Undersøger vi Det Radikale Venstre som brand, altså i markedsføringssammenhæng, vil man over de sidste 10 år bemærke en hastigt accelererende brandværdi, samt en mindst lige så hurtigt devaluering af samme brandværdi. Mere om dette senere. Ser vi i første omgang på de radikales succes, handler det om, hvordan partiet fik held med en differentieringsøvelse centreret omkring tre brandværdier: Tolerance, fremsynethed og kreativitet. •Tolerance. De radikale var oppositionens klareste stemme, når det kom til at formulere en kritik af VK-regeringens asyl- og integrationspolitik som en modstand mod Dansk Folkeparti. Positioneret som en ’anti-pianisme’ blev det ikke kun en appel om en anden politisk kurs, men i lige så høj grad en modstand mod småborgerlighed, intolerance og smålighed. Og man fik et bevis for anti-pianismens potentiale, da de radikale udbrydere i Ny Alliance lod dette være omdrejningspunktet for det nye parti og med et brag hentede 15 pct. tilslutning i opinionsundersøgelserne. •Fremsynethed. Ulig Socialdemokraterne var de radikale ikke lammet i sagen om skattestoppet. Partiet kunne derfor italesætte berøringsangsten over for et metaltræt skattesystem som en bombe under velfærdsstaten. Ud over at signalere en klar distance til Dansk Folkepartis pensionistværn var udmeldingerne om en omlægning af skatter og afgifter med lavere skat på arbejde og et grønt fokus rent guf for en målgruppe som den kreative klasse. •Kreativitet. De radikale formåede også at fremstå som et kulturlivsvenligt parti. Ikke på den støvede måde med fokus på egnsteatre og digtoplæsninger, men på den fremsynede måde med et internationalt tilsnit, hvor det handlede om at tage hånd om Danmark som vidensnation.

Men er disse værdier nu faldet i kurs? Næppe. Når det kommer til brandværdi, er det mere nærliggende at se på fænomener som synlighed og interaktion med markedet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her