Online-spøgelser huserer i cyberspace

Facebookfødsel. »Det er alvor...3 cm indtil videre...« Den besked kunne et ungt pars 811 Facebookvenner læse online, da først festlighederne gik i gang. Billeder kom der også. Men ingen havde spurgt hovedperson om tilladelse... Foto: Adrian Wyld.
Facebookfødsel. »Det er alvor...3 cm indtil videre...« Den besked kunne et ungt pars 811 Facebookvenner læse online, da først festlighederne gik i gang. Billeder kom der også. Men ingen havde spurgt hovedperson om tilladelse... Foto: Adrian Wyld.
Lyt til artiklen

Danmark har taget særdeles godt imod digitale sociale netværkstjenester som Facebook. Der er nu oprettet 2,4 mio. danske Facebookprofiler, hvilket gør Danmark til en af verdens førende Facebooknationer i forhold til befolkningstal. I begyndelsen oprettede mange mennesker en profil blot for at være en del af fællesskabet, og for at udforske den nye og spændende digitale mulighed. Man bekræftede hinanden i, at det nærmest kun kunne blive rigtig sjovt – uden tanke på andre konsekvenser, det potentielt kunne få fremadrettet. Siden er adskillige af disse forhold blevet diskuteret noget mere nuanceret – både i skolen, i hjemmene, på arbejdspladsen og blandt medieforskere. FOR SELVFØLGELIG påvirker de nye teknologiske muligheder brugeroplevelsen og vores måde at være sammen på. Individuelt, kollektivt som samfundsmæssigt. En række positive og negative konsekvenser begynder at vise sig i forbindelse med venskaber, uvenskaber, fan- og hadegrupper, stærke holdninger og følelser.

Følelser, som også opstår omkring livets eksistentielle temaer – f.eks. ved begyndelsen og afslutningen af livet. Hvor graviditet og fødsel i vore dage som regel er forbundet med den største lykke, er døden forbundet med det modsatte. Og der er ikke noget nyt i, at lykke og ulykke bringer følelser i bevægelse. Men med digitaliseringen dokumenteres vores adfærd før og efter livet på ny vis. Som en ny tendens i tiden kan gravide kvinder købe graviditetsskanninger efter ønske. Har man penge nok, rekvirerer man skanningsbilleder af sit foster alle de gange, man lyster.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her