De danske skove befinder sig i et vadested.
En ny skovstatistik har netop fastslået, at skovenes samlede areal i Danmark er større, end vi hidtil har troet. Men samtidig bliver skovenes potentiale som vedvarende energikilde overset, når der udstikkes rammer for, hvordan Danmark skal nedbringe CO2-udslippet. Træ er i dag den energikilde, der bidrager mest til at gøre Danmarks energiregnskab grønt og bæredygtigt. På trods af de danske skoves forholdsvis ringe størrelse er træ af væsentlig større betydning end f.eks. vindenergien.




