DR-journalisten Jacob Rosenkrands har med sine tre udsendelser ’Jagten på de røde lejesvende’ leveret et fremragende, velresearchet og kritisk journalistisk arbejde. Et produkt, der er enestående, fordi det retter det kritiske søgelys mod både DR-medarbejderes politiseren og mod regeringens pression mod DR’s ledelse.
For denne modige, usædvanlige og kompetente præstation fortjener han at nomineres til Cavling-prisen. Vi kan lære af disse tre udsendelser, at det nuværende system for styring af public service-institutionen DR ikke garderer, hverken mod medarbejderes politiske kæpheste eller mod politisk pression.


