Med lanceringen af 2020-planen opstilles en målsætning om, at der i et bestemt år – 2020 – skal være balance på det offentlige budget.
Hvis konjunktursituationen i 2020 er ’normal’, skal alle udgifter være kontant dækket med indtægter krone for krone. Dermed kobler Danmark sig på en international tendens til at fremrykke den finanspolitiske tilpasning. F.eks. har Tyskland for nylig vedtaget en plan, hvor målet er strukturel balance på det offentlige budget allerede i 2016. Tilsyneladende er de to blokke i dansk politik enige om, at der i 2020 vil mangle 47 mia. kr. på de offentlige budgetter, hvis der ikke bliver gjort noget ekstra. Man er også enige om, at hullet på 47 mia. kr. skal være lukket senest i 2020.


