Det var de konservatives Lars Barfoed, der med en smart soloudmelding på miljøområdet onsdag i Berlingske som den allerførste fik udnyttet den platform, som Folkemødet giver partierne. konservative vil bruge 10 pct. af landbrugets EU-støttemidler på 7,3 mia. kr. til mere naturgenopretning. Dermed skærper partiet sin miljøprofil i forhold til Venstre, hvad de utvivlsomt er irriterede over i statsministerpartiet og i landbruget. Men måske er det rigtigt set af de konservative at genaktivere Connie Hedegaards brand som ’de borgerlige grønne’ forud for en valgkamp, hvor mange spørger, hvad vi dog skal med liste C. Barfoed forsøger at optegne en konflikt mellem kapitalisme og miljø, hvor han som konservativ – i modsætning til liberalisterne i Venstre – åbner for at bruge reguleringsværktøjet lidt villigere af hensyn til miljøet. Der er også en ideologisk pointe i, at den konservative leder tager udgangspunkt i klassisk konservativt tankegods som ’generationskontrakten’. Dvs. forestillingen om, at vi mennesker blot er sat her på Jorden i en kort periode for at forvalte værdierne – herunder naturværdierne – på ansvarlig vis, hvorefter vi afleverer samfundet – og ikke mindst miljøet – i en pænere stand til vore efterkommere, end da vi i sin tid blev overdraget ansvaret fra vore forældre. Det er faktisk godt set, at Barfoed på denne elegante måde får skabt en kant til Venstre med umiddelbar appel til byvælgere. Konkret vil de konservative vedtage en 2020-miljøplan i dag, der indeholder flere konkrete ideer. Den plan vil helt sikkert blive studeret intensivt både på Axelborg og hos Venstre. Statsminister Lars Løkke Rasmussen var første partileder på talerstolen, hvor han i optimistiske toner brugte det meste af sin taletid til at forsvare regeringens økonomiske politik og ikke mindst tilbagetrækningsreformen.
Han undgik en direkte konfrontation med oppositionen, men skosede dog »koalitionen af de uvillige« (læs: S-SF) for ikke at tage et medansvar for, hvad han opfatter som de nødvendige svære beslutninger, og for at bilde befolkningen ind, at alle problemer kunne løses med at udskrive dækningsløse checks.
