I Danmark – og i Vesteuropa i almindelighed – har antallet af yngre borgere længe været faldende, mens antallet af ældre personer, som følge af øget levealder i forbindelse med generelt bedre helbred, er mærkbart stigende.
Det diskuteres i tiltagende grad, om den stigende levealder må føre til længere arbejdsliv for at holde samfundsmaskineriet i gang. I Danmark trådte i januar 2007 en lov (autorisationsloven) i kraft, der fratager danske læger autorisationen til patientorienteret arbejde ved det fyldte 75. år.

