Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Ytringsforsvar. Dansk Folkepartis Søren Krarup forsvarer i dagens Berlingske Sørine Gotfredsens omdiskuterede kronik om Anders Breivik og hans motiver.
Foto: LEHMANN MARTIN

Ytringsforsvar. Dansk Folkepartis Søren Krarup forsvarer i dagens Berlingske Sørine Gotfredsens omdiskuterede kronik om Anders Breivik og hans motiver.

Debat

Gotfredsens Breivik-kronik var både sand og modig

Politikens multikulturelle løgne skaber frygt og had, mener Søren Krarup.

Debat

Dagbladet Politiken har om nogen været med til at skabe frygt, fortvivlelse og had, lyder meldingen fra Dansk Folkepartis Søren Krarup.

I en kommentar i dagens Berlingske forsvarer han Sørine Gotfredsen og hendes stormomsuste kronik »Lad os bruge Anders Breivik rigtigt«.

Politiken nævnes otte gange i den 713 ord lange kommentar. Og det er hårde ord, der uddeles.

»Systemet Politiken aner ikke, hvad der sker ude i virkeligheden. Systemet Politiken lever i sine egne politisk korrekte fraser og er derfor kun forarget over det dumme danske og norske folk, som frygter for sin eksistens og fremtid«, skriver Krarup.

LÆS SIGNATUR

Foruden Dagbladet Politikens arrogante holdning til den fortvivlede befolkning angriber Søren Krarup den naive tiltro til det multikulturelle samfund.

»Et folk, der er ved at miste førstefødselsretten til sit eget land, er desperat. Et folk, der af multikulturalismens løgne presses i en sådan grad, at det har vanskeligt ved at være sig selv i sit eget hjem, er ikke afslappet og ligeglad«, skriver han i Berlingske.

Gotfredsens kronik er ifølge det snart afgående medlem af Folketinget »indlysende rigtig«, men han anfører dog samtidig to problemer med sin præstekollegas tekst.

Krarup skriver, at selve timingen af kronikken var fejlkalkuleret. Et forhold, som Gotfredsen også selv har beklaget.

Derudover understreger Krarup, at Sørine Gotfredsen tager Anders Behring Breivik for seriøst.

»Hans adfærd er et anliggende for psykiatrien«, er Søren Krarups vurdering.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce