SF er så presset af beskyldninger om løftebrud på både de indre linjer og i meningsmålingerne, at partiet nu vælger at bryde den musketer-ed, som de tre regeringspartier gav hinanden, da de forlod Hotel Crowne Plaza.
Aftalen var, at de interne stridigheder i forhandlingerne blev lagt bag dem. Fremadrettet var regeringen et enigt organ, men ganske som SF brød aftalen med Socialdemokraterne om ikke at fokusere på forskellene mellem de to partier i valgkampen, skifter SF nu strategi og bryder aftalen fra Crowne Plaza.


