Ministersamråd, en direkte trussel mod det danske folkestyre og en potentiel bombe under det danske samfund. De sidste par dage er der ikke blevet sparet på de store floskler og sædvanlige klicheer, som politikerne tager frem, når de skal spille chokeret over for det vante cirkus af journalister.
Tirsdag morgen vågnede jeg op til TV 2 News, som kørte historien om salafisterne på fuldt blus på lige højde med fangeudvekslingen mellem Israel og Hamas. Jeg vil som udgangspunkt ikke forholde mig så meget til disse skøre salafister, men lad det være sagt, at de i mine øjne er en flok tosser, som må være faret vild i lufthavnen og derfor er endt i Danmark i stedet for Saudi-Arabien.

