Vi er havnet i en grotesk situation. Unge over hele Europa kæmper som gale for at få fodfæste på et kriseramt europæisk arbejdsmarked og tager lige nu skraldet fra den økonomiske krise. Samtidig scorer spekulanter fortsat store overskud, de selv samme spekulanter, der førte os ud i den nuværende krise. Det er deprimerende at være tilskuer til – for alt, hvad vores generation har gjort galt, er at være ung på det forkerte tidspunkt.
Eurolande laver udbryder-traktat Ikke overraskende har det givet liv til bevægelser som Occupy Wall Street. Vi forstår dem godt. Mens resten af verden præges af protester, er Danmark indtil videre præget af en ’det går jo nok’-retorik. Men det skal være slut. Mere end hver femte ung i EU er arbejdsløs. I Danmark er ungdomsledigheden fordoblet siden krisens start.

