Mens antallet af telefonaflytninger skal registreres, afviser justitsministeren at holde styr på, hvor mange gange politiet udnytter muligheden for at overvåge mistænktes private computere. Siden 2002 har det ellers været muligt for dansk politi med en dommerkendelse i hånden at installere et ’snifferprogram’ i mistænktes computere, hvis der er mistanke om en forbrydelse, der kan give minimum seks års fængsel.
Hvor mange gange computeraflytninger anvendes, har hverken politi eller justitsministeren imidlertid kendskab til. Og de ønsker heller ikke at få det.
