De fleste af os har i Danmark – med god grund – fortsat stor tillid til politiet.
Vi har således – efter min mening – i dag ingen grund til generelt at frygte, at politiet misbruger sine magtbeføjelser, bl.a. fordi der på en række områder eksisterer en vidtgående kontrol, herunder fra domstolene, med, at politiet overholder den gældende lovgivning, især grundlovens regler om den personlige frihed, boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed.
