Du ser det måske ikke, men arbejder du på en arbejdsplads, som tillader rygning indendørs på enkeltmandskontorer eller i rygekabiner, så risikerer du ligesom 700.000 andre erhvervsaktive danskere at blive udsat for sygdomsfremkaldende stoffer fra tobaksrøg. For hverken lukkede døre eller rygekabiner forhindrer røg i at sive ud i de tilstødende lokaler på arbejdspladsen. Både WHO, EU og den danske Forebyggelseskommission anbefaler, at tobaksforurenet luft sendes uden for døren, og at der sættes massivt ind på at fjerne røgen og cigaretterne fra børn og unges hverdag. Tobaksforurenet luft fremkalder kræft, hjerte- og lungesygdomme, og nye beregninger foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser, at de nuværende undtagelser i lov om røgfri miljøer fører til 180 dødsfald årligt. Loven er under revision i øjeblikket, og at det går trægt med at nå til enighed er desværre en underdrivelse. Regeringens udspil er uambitiøst og åbner fortsat for undtagelser. Der er dog også gode elementer i udspillet.
LÆS MEREForhandlingerne om rygeloven bryder sammen - igen Det skal være forbudt at ryge både inde og ude på alle skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser og døgninstitutioner. Denne ændring skal sikre, at færre unge begynder at ryge og harmonerer med, at det er forbudt for unge under 18 år at købe tobak. Desværre har Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ikke været indstillet på at gennemføre de nødvendige forbedringer af loven.



