Når Søren Pind (V) i dag åbner en konference i Udenrigsministeriet om ejendomsrettigheder og fattigdom, byder han formentlig særligt velkommen til en af oplægsholderne, hans store inspirationskilde, den peruanske økonom Hernando de Soto.
De Soto blev kendt for sin bog ’The Mystery of Capital’, hvori han identificerer fraværet af ejendomsrettigheder som en afgørende årsag til fattige landes underudvikling.
