Huslejerne i lejeboliger er steget mere end den normale inflation, men alligevel vægrer mange sig ved at købe en bolig blandt de mange, der er til salg. Også selvom renten er meget lav, og den nye regering afviser ethvert forslag om stigende ejendomsværdiskat, køber stadig færre bolig. Situationen viser, at der er for få lejeboliger og for mange ejerboliger til nutidens boligsøgende. Sku’ vi så ikke se at få omdannet nogle ejerboliger til lejeboliger? Det er jo ingen naturlov, at ejerboliger skal udgøre over halvdelen af alle boliger. I Tyskland er under halvdelen af boligerne ejerbolig. I Island, Irland og Spanien – lande, som er blevet ramt ekstraordinært hårdt af finanskrisen – er ejerandelen højere end i Danmark. Kunne det tænkes, at en stor ejerandel gør nationaløkonomien ustabil og konjunkturudsvingene mere ekstreme? Simpelthen fordi boligkøbere ikke forstår sig på markedet og derfor blot gør, som alle de andre gør – en lemmingeffekt – i øvrigt i overensstemmelse med, hvad de private banker råder dem til.
Under boligboblen indtil 2006 blev der købt 10-15.000 huse pr. kvartal, og priserne steg. Nu bliver der solgt 5-8.000 huse pr. kvartal til lavere priser. Samtidig er udbuddet af huse 3 gange så stort. Og antallet af tvangsauktioner er stigende. Det er der en løsning på: Staten (i samarbejde med kommuner eller almene boligselskaber) kan købe ejerboliger af folk, som gerne vil sælge, og leje dem ud – enten til de nuværende ejere, som bliver boende, eller til nye beboere, hvorved der kan komme en ny sammensætning af beboere midt i en ’ejerghetto’.
