»Vores forældre, græshoppe-generationen, har spist alt og efterladt intet. Tak for lort, mor og far!« tordner Jacob Wachmann Pedersen oppe fra talerstolen på scenen, mens han skærer en halvudført grimasse, der vinder publikums goodwill.
Jakob Wachmann er formand for det lidet mundrette International Cultural Youth Exchange. Han er velfriseret og nystrøget, og så er han godt og grundigt træt af sine forældres generation. Med et stålfast blik bag de sorte briller fortsætter han sin svada.
»På side to i dagens Politiken står der: ’Regeringen freder gældfri boligejere, andre straffes’. Hvem bliver straffet? Det gør de, der har en kæmpe gæld. Hvem bliver fredet? Det gør de, der allerede ejer en Volvo, en vovse og en villa,« brager formanden, der er ved at have talt sig varm, videre.
DM I DEBAT ’Generation Kylling’ indtog debatpodiet
»Overvismændene siger, at det er en skidedårlig ide. EU siger, at det er en skidedårlig ide. Og nu siger jeg på vegne af ungdommen: Det er en skidedårlig ide!«
Den sidstnævnte pointe understreger Jacob Wachmann ved med knyttet næve at banke hver enkelt stavelse på plads på talerpulten foran sig, mens ordet ’ligusterfascisme’ svæver usagt rundt i lokalet.
»Hvorfor må vi ikke låne til at få børn og hus? Jo, artiklen giver faktisk svaret. Den siger nemlig, at det vil være politisk selvmord at fornærme boligejerne. Politikerne, de er baaange. De er nogle tøsedrenge. Og jeg – ja, jeg vil bare kalde dem græshopper. Græshopper, der lige har taget endnu en bid af vores fremtid.«
Danmarks bedste debattør
Igen i år afholder Politiken i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd ’DM i debat’ for unge under 30 år. De inviterede debattører har mange forskellige baggrunde.
Debatvillige repræsentanter fra ungdomspartierne og en række ikke-politiske ungdomsorganisationer er således blandet med en stor håndfuld meningsdannere fra forskellige skriftlige medier som modkraft, Ræson og damefrokosten.com.
Man kan således finde alt lige fra håbefulde og indignerede politikerspirer over et klippefast kvindeligt bestyrelsesmedlem i Danmarks Unge Katolikker til en überenergisk ungdomsleder fra KFUM-spejderne i debatfelten.
Et godt argument kan man skære sig på
Ligesom i sidste uge danner den gamle trykkehal under Politikens Hus, Pressen, torsdag eftermiddag rammerne om den anden og sidste af to indledende runder, hvor de 14 – for de flestes vedkommende – velforberedte, men tydeligt højspændte deltagere skal blive til fire.
Til endnu engang at lede slagets gang står Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen, der har iført sig den sædvanlige guldfarvede blazerjakke, der efter grundig research viser sig at være skræddersyet og af silke.
I den modsatte ende af scenen sidder dommerpanelet: Tidligere redaktør for Ekstra Bladet Bent Falbert, skuespiller og coach Birgitte Dam og Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen.
»Et godt argument, det skal man kunne skære sig på. Det skal være frækt. Det skal slå luften ud af maven på en,« fortæller Per Michael Jespersen til de 14 debattører, der sidder side om side på forreste række i salen med noter, iPads og svedige håndflader.
VU’erens socialdemokratiske farfar
De 14 debattører bliver i løbet af eftermiddagen skåret ned til 12 i en runde, hvor vi blandt andet hører Anna Diana Møller fra magasinet Ræson gjalde »fuck penge!« ud over forsamlingen, og Ingeborg Jørgensen fra Danmarks Unge Katolikker kalde os robotter i en vækstfabrik – inden vi hører formanden for Venstres Ungdom formand, Morten Dahlin, fortælle om sin bedstefar:
»Min gamle, ufaglærte, socialdemokratiske farfar sagde altid, at da han var ung, satte man en ære i at forsørge sig selv og sin familie. Og skulle man en enkelt gang – gud forbyde det – modtage offentlige ydelser, så pralede man ikke med det. Så sneg man sig langs panelerne.
I stærk modsætning til det står Danmark anno 2012. Det system, vi har i dag, er designet til at skabe krævementalitet – en slags moralsk underskud. Og det rammer især ungdommen.«
Bange for græshopper
Inden den afgørende runde bliver de 12 tilbageværende deltagere barberet ned til otte, der skal op i mod hinanden i en direkte debatduel; nu er det vind eller forsvind.
Her bliver Jacob Wachmann parret med den nyudnævnte formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Camilla Schwalbe, der skal forsøge at løfte det tunge åg efter den tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen, der sidste år strøg helt til tops ved ’DM i debat’.
Spørgsmålet, de skal debattere ud fra, lyder: Hvad frygter den danske ungdom i dag?
»Jeg er pissebange for græshopper. Jeg er bange for, at når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet, så skal jeg bare løbe stærkere og stærkere, og der er mindre og mindre til mig. Vi er ikke i stand til at tage de nødvendige reformer. Vi er ikke i stand til at gøre de ting, vi skal. I fremtiden kommer det demokratiske flertal til at være ’de gamle’. Og jeg er bange for…« når Jacob Wachmann lige at sige, før han bliver afbrudt af ordstyrer Lars Trier Mogensen, der på Clement Kjersgaard’sk maner bliver utålmodig.
»Jamen, hvad er du egentligt så bange for?« spørger Lars Trier.
»Græshopper,« udbryder Jacob Wachmann efter lidt betænkningstid, hvilket får publikum til igen at bryde ud i latter – en latter, som Camilla Schwalbe sekundet efter formår at få fordoblet efterfulgt af en syngende applaus:
»Altså, nu er det her jo ikke Comedy Zoo, vel? Det er ’DM i debat’. Og jeg vil sige, at det, jeg frygter mest af alt, er, at vi er en generation, der kører ud over afgrunden. Det fundament, der har været under de tidligere generationer, det smuldrer. Jeg er bange for, at vi er en generation, der kommer til at kæmpe benhårdt for gennemføre alle de pligter, vi står over for. Men også for at kæmpe for, at vi får de mest basale rettigheder. Vi har udsigt til en pensionsalder, der ligger mange, mange år ude i fremtiden. Der er store opgaver foran os. Og det kræver et ansvar fra os alle sammen,« siger DSU-formanden, før hun vender sig direkte mod Jacob Wachmann.
»Og du er bare bange for græshopper?«
En tæt afgørelse
Niveauet hos de otte tilbageværende deltagere, der står heads up mod hinanden er højt, og der bliver hele tiden angrebet, forsvaret og givet igen. De tætte afgørelser får flere gange dommerne til at vende og dreje sig af bare vægelsind oppe bag deres pulte; hvem skal jeg vælge?
I duellen mellem Jacob Wachmann og Camilla Schwalbe ender dommerpanelets selvudnævnte ’Thomas Blachman’, Bent Falbert, med at stå tilbage med den afgørende stemme.
»Jeg var lige ved på et tidspunkt, Camilla, at tilbyde dig noget beroligende. Du nærmede dig hysteriet. Du skal passe på ikke at lade dig rive så meget med.«
»Jamen, jeg er jo fra Amager,« siger Camilla Schwalbe med et selvironisk smil på læben, inden Bent Falbert afsiger sin endelige dom.
»Jeg synes, at Jacob er mere klar i argumentationen, og jeg tror mest på hans måde at fremstille den på. Så, Jacob, du får min stemme.«
De tre debattører, der udover Jacob Wachmann Pedersen går videre fra eftermiddagens semifinale er Morten Dahlin fra Venstres Ungdom, Bue Tidemann fra Liberal Alliances Ungdom og kun 15-årige Vera Rosenbeck, der er formand for de Danske Skoleelever.
Torsdagens fire vindere får følgeskab til finalerne på Folkemødet på Bornholm midt i juni af sidste uges fire vindere: Gry Möger Poulsen fra SF Ungdom, Kristoffer Beck fra Konservativ Ungdom, Troels Græsholdt-Knudsen fra Red Barnet Ungdom og Samira Nawa, der er tidligere formand for Ny-Dansk Ungdomsråd.
fortsæt med at læse
