Jeg anklager mit partis ledelse for at have mistet sansen for den rette politiske retning.
Jeg gør det med stor beklagelse, og jeg gør det meget nødig i al offentlighed, fordi jeg ved, at den slags udtalelser også vil blive brugt af mit partis modstandere. Men jeg ser ingen anden udvej, fordi mit parti med satsningen på et forlig med Venstre om en skattereform, som skal indeholde flere uacceptable elementer, er på ren katastrofekurs. Det er nødvendigt, at nogen råber op, så det kan ses og høres.

