Analyse: Sarkozy vil erobre venstrefløjens værdier

Allerede i dag har Frankrig et forspring til andre nationer, når det handler om franskmændenes lykkefølelse. Det hænger måske sammen med, at franskmændene nyder maden - og livet - længere end andre. Foto: Rasmus Baaner
Allerede i dag har Frankrig et forspring til andre nationer, når det handler om franskmændenes lykkefølelse. Det hænger måske sammen med, at franskmændene nyder maden - og livet - længere end andre. Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

I mandags offentliggjorde en kommission nedsat af Sarkozy en rapport, der skal komme med bud på økonomisk og social forbedring i Frankrig – og ganske rammende kaldte Frankrigs finansminister, Christine Legarde, kommissionen for Frankrigs ’lykke-kommission’.

Rapportens ambition: at anskue den franske økonomi på en ny måde. Som Sarkozy sagde under sin tale ved præsentationen: »Verden ændrer sig, men ikke på den måde, vi måler den på«. Typisk ville man måle BNP, men rapporten her sætter mennesket i centrum af enhver analyse og fokuserer på indkomst og forbrug for at vurdere velfærd. Eksempelvis viser rapporten, at prisstigningerne rammer mindre velstillede sociale grupper – og den tager hensyn til arv, som i den grad fastholder sociale forskelle. Rapporten kan imødekomme mange af de problemer, Sarkozy står overfor netop nu: befolkningens metaltræthed af en ’omni-præsident’, der udtaler sig om alt og derfor intet. Sarkozy bliver kaldt »le premier flic de France« – Frankrigs førstepolitimand, fordi han er alle vegne med en løftet pegefinger eller en ligegyldig kommentar. Stieglitz med ombord Kommissionen blev sat i verden umiddelbart efter Obamas sejr og har bestået af en række prominente nobelprisvindende økonomer – mest bemærkelsesværdigt kommissionens formand, den amerikanske nobelprismodtager i økonomi Joseph Stiglitz, og ved hans side internationale notabiliteter som Amartya Sen, Kenneth Arrow, Daniel Kahneman og James Heckman. Flere af disse er kendt for at forholde sig kritisk over for markedsøkonomiens frie spil. Gør som de danske borgerlige Stiglitz’ fremmeste pointe er, at markedsøkonomiens usynlige hånd ikke af sig selv løser alle samfundsproblemer, og at regeringen derfor har en betydningsfuld rolle i samfundsøkonomier. Det er altså ikke et typisk højresnoet team. Tværtimod. Sarkozy har gjort som de borgerlige i Danmark: Han vil slå venstrefløjen ved at overtage dens kerneemner som social retfærdighed og velfærd. »Markedet er blevet til vores religion, og vores civilisation skal ikke dikteres af tænkningen om ’udbud og efterspørgsel’«, siger Sarkozy.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her