At der er for meget ’papirarbejde’, omtales ofte som et tiltagende problem i den offentlige sektor.
Papirarbejdet er blevet et monster. Og hvem vil ikke gerne af med den slags? Problemet er bare, at debatten ikke altid når frem til spørgsmålet om, hvad ’papirarbejde’ egentlig er – ud over at det er unyttigt og stjæler tid fra det, der betyder noget. Der er derfor et påtrængende behov for at nuancere debatten. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere lavet en undersøgelse af dokumentation på daginstitutionsområdet. Her spurgte vi kommunale forvaltninger, daginstitutioner og dagplejere om, hvilken slags dokumentation de brugte tid på, og hvordan de opfattede ’dokumentationsbyrden’.
Svarene viste, at ordet dokumentation kan dække over meget forskellige ting i en daginstitution – fra lønadministration og inventarlister til pædagogiske læreplaner, ’barnets bog’ og billedvæggen til forældrene. Og – ikke mindst – at personalets oplevelse af den såkaldte dokumentationsbyrde varierer meget – alt efter hvilken dokumentation der er tale om. To typer dokumentation Skelner man f.eks. mellem administrativ/ledelsesrelateret dokumentation på den ene side og pædagogisk-faglig dokumentation på den anden side, viser det sig, at der åbnes op for vidt forskellige problemstillinger: Administrativ og ledelsesrelateret dokumentation angår primært drift og ledelse som f.eks. økonomi, bygninger og personaleadministration. Nødvendige opgaver, som imidlertid godt kan opleves som en byrde, hvis man f.eks. skal håndtere et brugeruvenligt budgetteringssystem. Dette er dog væsensforskelligt fra den byrde, som bunder i, at man som leder oplever, at ens tid går med at løse alt for mange andre opgaver end dem, man mener, man er ansat til. En anden type dokumentation er den pædagogisk-faglige – dvs. forskellige måder at fastholde daginstitutionernes pædagogiske arbejde på, bl.a. for at beskrive og udvikle det. Det kan f.eks. være sprogtesten af 3-årige, informationstavlen til forældrene eller læringshistorier, der fortæller om konkrete situationer, hvor barnet søgte – eller knækkede – udfordringer. Mens administrativ dokumentation primært beslaglægger ledertid, involverer pædagogisk dokumentation ofte hele det pædagogiske personale. Og det er langtfra alt det, der kaldes dokumentation, der stjæler tid fra omsorgen til børnene. Klarhed er vigtigt Jo mere pædagogisk dokumentation trækker på interessen for det konkrete barn og de pædagogiske overvejelser, man har i konkrete situationer, des mere giver personalet udtryk for, at de nødigt vil undvære det. Pædagogisk dokumentation som sprogtest eller læringshistorier kan f.eks. opleves som en måde at skærpe det faglige blik på. Også når det gælder pædagogisk dokumentation, er det imidlertid værd at skelne mellem forskellige kilder til, at pædagoger oplever dokumentationen som en byrde.
