Forskeren forsker for industrien. Forskerens uafhængighed er sikret med formelle klausuler i kontrakten, så industrien ikke på nogen måde har indflydelse på forskningens resultater. De principper er ikke nye. Det gør forskerne, hver gang de indgår i et samarbejde med industrien. Selvfølgelig gør de det, for hvis forskerne leverer bestilte resultater, overlever man ikke i forskningsverdenen. Og industrien kan ikke gøre brug af resultaterne, fordi forskningsresultaterne naturligvis kan beklikkes. Dette armslængdeprincip var også gældende for professor Peter Sandøe. Han arbejdede sammen med førende internationale forskere inden for dyrevelfærd. Så der er ingen grund til at beklikke Sandøes troværdighed. Jeg har gennem mange år arbejdet med Peter Sandøe. Først som sekretariatschef i Det Etiske Råd og senere som direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Vi har sandt for dyden tit været uenige om holdningerne til etikken og dyrevelfærden. Men det er altid sket på et fagligt funderet grundlag, som der aldrig har været grund til at beklikke. Peter Sandøe er en førende forsker inden for sit felt, og den position opnår man ikke, hvis man er købt af industrien. Det er derfor helt ubegribeligt, at nogen sætter spørgsmålstegn ved Sandøes forskningsmæssige troværdighed.
