Mange værdifulde og kompetente udlændinge bliver mødt med en afgrundsdyb kulturel inkompetence, når de skal til jobsamtale i en dansk virksomhed. Alt for mange virksomheders HR-medarbejdere er så kulturelt klodsede, at de af forkerte grunde enten afviser eller skræmmer gode medarbejdere væk allerede ved det første møde. For ikke at begå disse fejl er det nødvendigt at besidde interkulturelle kompetencer. Det betyder, at man kan tolke og forstå, hvorfor personer fra en anden kultur og et andet land handler, som de gør. På det punkt er langt de fleste danske HR-medarbejdere ikke tilstrækkelig kompetente. De er hverken opmærksomme på de signaler, de selv sender, eller på, at de selv tolker jobkandidatens handlinger ud fra en snæver dansk forståelse. Interkulturelle kompetencer står på to ben. Det første ben er at forstå de umiddelbare, sanselige udtryk som kropssprog og øjenkontakt, som de er ment. Her roder danske HR-medarbejdere alt for ofte rundt som elefanter i en kulturel glasbutik. LÆS OGSÅHvor er blå bloks svar på Danmarks udfordringer? Jeg har oplevet, at en dansk mandlig HR-medarbejder opfattede en afrikansk kvinde, han havde til samtale, som meget flirtende. I Midtafrika er det dog ganske normalt at gå meget tæt på den person, man hilser på, for at vise, at man er imødekommende og venlig.
Set med danske briller blev det dog hurtigt tolket i en helt skæv retning, og resten af samtalen blev på en helt forkert præmis og med blussende kinder. En forståelse af de sanselige udtryk som kropssprog eller lugt er kun det ene ben, som det er nødvendigt at stå på, for at kunne besidde solide interkulturelle kompetencer. Det andet ben er at kende konteksten. Historien, kulturen og landet, som den nye medarbejder har med i bagagen, bestemmer normer, reflekterer handlemåder, skaber tabuer og andet.
