Selvom det ikke er første gang, Politikens Hus danner rammen om et debatmøde mellem Karina Pedersen og Lisbeth Zornig Andersen, er der kun enkelte ledige stole tilbage i foredragssalen sent mandag eftermiddag.
De mange tilhørere - langt størstedelen kvinder - får serveret en afbalanceret fyraftenscocktail bestående af lige dele rå socialrealisme og befriende selvironi.

