Det var ikke uden grund, at vores store nationale digter H.C. Andersen, der selv var anderledes på så mange måder, for mere end 150 år siden formede sætningen: »Han er for stor og aparte, og så skal han nøfles«.
Ja, det er galt, hvis man afviger fra flertallet. Hvis man har en anden hårfarve, en anden hudfarve, en anden form for beklædning, en anden helligdag, en anden seksuel holdning – eller bare et andet køn.
Det er værd at gøre opmærksom på, at det i dag 21. marts er den internationale dag for bekæmpelse af racisme. Mange danskere vil måske mene, at den dag ikke har betydning for os. Der er vel ikke racisme i Danmark ud over enkelte tilfælde og ubetydelige grupper, er der vel?
Hvis vi taler om rendyrket racisme, er det nok rigtigt, at den ikke er så udbredt.
Det er i hvert fald et kvalificeret gæt. Sandheden er, at vi ikke har overblik over problemets omfang her i landet, fordi mange ikke anmelder, når de bliver udsat for racisme. Enten fordi de ikke ved, hvad deres rettigheder er, eller fordi de har en oplevelse af, at politiet ikke tager anmeldelserne alvorligt.
Politiet har en systematisk registrering af racisme. En række seriøse ngo’er har i de sidste 10 år været udsat for en massiv nedprioritering af økonomiske midler og mangler derfor ressourcer til at skabe viden og overblik på området.
Debatten om, hvad der fastholder minoriteter i diskrimination, løfter sig sjældent til at handle om strukturer
Özlem Sara Cekic og Bent Melchior
Kvinder er fortsat udsat for diskrimination, hvad der gør det nødvendigt at have en minister for ligestilling. Men der er en interessant forskel, når vi taler om kønslig diskrimination og racisme.
Ved ulige behandling af kønnene er det gruppen, der er forurettet, og vi overvejer, hvordan vi kan ændre de samfundsstrukturer, der forhindrer ligebehandling. Derimod vurderes ofrene for racisme enkeltvis. Her tales om individet, og individer anses ofte for at være sarte og nærtagende.
Debatten om, hvad der fastholder minoriteter i diskrimination, løfter sig sjældent til at handle om strukturer.
Når unge med minoritetsbaggrund har svært ved at klare sig i folkeskolen eller har svært ved at få praktikplads, bliver det let til en diskussion om den enkeltes motivation og sjældent om, hvorvidt selve folkeskolens kultur eller strukturen i praktikpladssystemet er diskriminerende.
Samtidig oplever vi en radikalisering af både religiøse og politiske grupper. Fanatikere har kronede dage i mange lejre. Men de bliver ikke opfattet ensartet. Vi så det i forbindelse med den forfærdelige forbrydelse i Norge sidste sommer.
Andre europæiske lande spiller på fremmedhadet i det politiske liv
Özlem Sara Cekic og Bent Melchior
Flere danske medier skyndte sig at pege på al-Qaeda eller en anden muslimsk gruppe som skyldige. Da det viste sig at være en hvid gerningsmand, ja, så måtte han være konvertit.
Ingen gættede på en mand fra den yderste højrefløj. Havde det været en muslim, så ville man have ment, at det var et led i en terroristisk sammensværgelse. Men da det ikke var tilfældet, så blev han betegnet som en ensom ulv, en galning.
Man har svært ved at se sammensværgelser, når der foreligger racistiske motiver. I Tyskland var man mange år om at finde frem til, at en serie af mord på indvandrere var organiseret af en radikal højreorienteret gruppe.
Skriv kommentar