Mobning på nettet og via sms bliver mere og mere udbredt, efterhånden som børn og unge kommer online. Ikke mindst fordi teknologierne nu er blevet mobile. Kan vi undgå det? Nej, selvfølgelig ikke. Mobning har altid fundet sted, og det vil det desværre nok blive ved med. Men vi kan hjælpe vores børn med at håndtere mobningen bedst muligt og undgå de værste faldgruber. Mobning finder f.eks. sted på: Facebook, sms og ims, i onlinespillenes chatrooms, i pigeuniverserne som f.eks. gosupermodel.tv2.dk og moviestarplanet.dk og mange andre steder. Men principperne er de samme. Uanset om mobningen er med kendt eller ukendt afsender, er der altid noget, vi selv kan gøre: Vi skal bruge tid på nettet med børnene. Vi skal udforske Facebook, YouTube og deres foretrukne spil/hjemmesider sammen. Som voksne bør vi udvise en naturlig interesse for, hvad de laver, når de er på nettet, så vi ikke stiller os inkvisitorisk an, men derimod er nysgerrige, ligesom når vi spørger til en udflugt med fritidsklubben. Vi skal have børnenes brugernavne og passwords til alle de sider, de besøger. Det skal vi ikke for at snage, men for at kunne beskytte dem, hvis noget går galt. Vi skal forbyde dem at blokere deres eget navn på deres telefon, så de altid står til ansvar for deres handlinger. Vi skal være venner med børnene på Facebook, indtil vi er overbevist om, at de kan ’klare sig selv’. På samme måde, som vi følger dem til sport, indtil vi ved, at de selv kan håndtere trafikken, bussen etc. Vi skal instruere børnene godt og grundigt i, hvorfor man har passwords, og hvorfor man skal beholde dem for sig selv. Men også give dem en udvej og lære dem, hvordan de skal skifte det, hvis de alligevel har udleveret det til bedsteveninden, som pludselig ikke er bedsteveninde mere. Vi skal lære børnene, at regel nummer 1 er, at man selv opfører sig ordentligt. Tager man sin unge i at skrive noget mindre pænt til en af kammeraterne på Facebook, skal han/hun konfronteres med det øjeblikkeligt og tvinges til at fjerne kommentaren eller undskylde. Det kan være en svær øvelse for alle parter, men er nødvendigt, hvis man vil undgå noget tilsvarende i fremtiden.
Nogle gange vil man høre: »Jamen, hun har ikke noget imod, at vi skriver sådan; det siger hun selv«. Men vi ved jo godt, at offeret nok skal lade være med at indrømme, at hun bliver ked af det. Så her må vi også gribe ind, selv om det er lettere at tro på, hvad vores egen pode siger om offerets mentalitet. Vi skal forklare dem om nettets trolde eller trolls. De optræder ofte, men ikke altid, anonymt. På nettets debatfora taler vi om, at man ikke skal fodre trolden. Det skal forstås sådan, at hvis man overhovedet kan dy sig, skal man ikke svare på ondskabsfulde og provokerende kommentarer.
