Knap hver fjerde af de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse på f.eks. teknisk skole eller handelsskole, bliver aldrig færdig med uddannelsen.
Enten mister de interessen på skolebænken, eller også falder de fra, fordi de ikke kan skaffe en praktikplads. En netop offentliggjort undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning, viser, at en række erhvervsskoler har succes med at mindske frafaldet blandt deres elever og gøre flere unge motiverede for at gennemføre en uddannelse; de succesfulde skoler sætter ind med flere tiltag på samme tid og på ledelsesplan har de en klar prioritering af indsatsen.
