»Hyklere!«, er der i den senere tid blevet råbt efter Mette Frederiksen og Helle Thorning, fordi de to topsocialdemokrater ikke kan leve op til deres politiske idealer, når de vælger skole til deres børn.
LÆS Danskerne synes Mette Frederiksen er dobbeltmoralsk
Men også uden for Christiansborgs mure er der hyklere. Mig selv f.eks.
Mit ideal er, at vi i Danmark bør blande os meget mere socialt, alligevel bor jeg sammen med kopier af mig selv på Østerbro i København. Jeg opfatter mig også som meget klimabevidst, alligevel har jeg netop bestilt flyrejse til Spanien. Og så har jeg en ambition om at bruge flere penge på ulandsorganisationer, men har ikke lige fået taget mig sammen.

