Fagbosserne fra LO, FTF og AC er ikke inde på Sankt Annæ Plads 5 foran arbejdsretten for at forsvare den danske model.
Arbejdsretten afsiger nu dom over Vejlegårdssagen, som er fagbevægelsens ret til at konflikte en virksomhed, for at den pågældende virksomhed skal indgå en områdebestemt overenskomst mellem 3F og restaurationsbranchen.
Nej, fagbosserne, de sidder i varmen inde i LO-huset på Islands Brygge til konference.
Hovedtemaet på konferencen er beskæftigelsesinitiativer i det kriseramte EU. Som sådan lyder det jo vældig fint, men stop lige lidt, på programmet er der inviteret fagbevægelser fra henholdsvis England og Tyskland.
Elena Crasta fra det engelske TUC (det engelske LO) kommer og fortæller om de erfaringer, de har med de omfattende spareprogrammer inden for den offentlige sektor.
Gabriele Bischoff fra det tyske DGB (det tyske LO) fortæller ligeledes om et omfattende spareprogram, som den tyske forbundsstat har gennemført, med social dumping til følge for millioner af borgere i Tyskland.
Modellen er bedre kendt som Hartzreformen. Lavtlønsjob ( working poor), deltid og korte kontraktforhold for arbejdstagere, det har ført til massiv social armod, hvor en familie, der må opretholde to til fire job, end ikke kan forsørge sig selv, men må stå i de lange madkøer, som er opstået som en følge af Hartzreformen.
Sæt dog gang i offentlige investeringer
Lars Jensen
Jeg mener, det er tvivlsomt, at sparereformer på arbejdsmarkedet kan sætte gang i beskæftigelsen; der er behov for reelle arbejdspladser med ordentlige arbejdsforhold.
Europa kan ikke spare sig ud af den nuværende krise med lavtlønsjob og social dumping. Sæt dog gang i offentlige investeringer.
Det skal fagbosserne bruge en hel dag på, mens folk kommer fra nær og fjern, har taget fri fra arbejde, for at stå ude i det danske vintervejr og støtte op omkring den danske model, for hvis dommen går fagbevægelsen imod og forhindrer fagbevægelsen i at konflikte for at indgå overenskomster.
Så ser det sort ud, der vil opstå et tomrum, som får det menige medlem (selve fagforeningen) til at opgive håbet om, at den danske model virker.
Det ville måske varme lidt i medlemmernes hjerte, hvis fagbosserne kunne afse et par timer af konferencens tid til at stikke hovederne forbi arbejdsretten og hilse på de fremmødte medlemmer; samtidig giver de et signal om, at de trods alt tror på den danske model, lidt endnu.
Skriv kommentar