Der er allerede blevet småbrokket en del over den danske brokkekultur.
Og med en mulighed for, at småbrokkeriet går over i åbenlys vrede (der næsten er værd at foretrække), vil jeg kaste endnu en holdning på banen, omkring hvor synd det er for folk i provinsen, at der ikke sker en skid. Jamen, det gør der jo ikke, hvis ikke man sætter noget i gang. I provinsen hersker der en misforstået holdning om, at folk i storbyerne bliver forfordelt i alle mulige retninger, at det er her, alting sker.
