Stakkels de sygdomme, som ikke lige er så fotogene og så højt i hierarkiet, at de kan nå op på top-12 og få en måned for sig selv.
Men måske er de ikke så stakkels alligevel, for prisen for at være i spotlightet er høj.
Sygdommen udsættes nemlig for en voldsom og tankeløs tivolisering, som godt kan såre de mennesker, der har sygdommen inde på krop og sjæl.
Lad det være sagt straks: Det kan være godt med et koncentreret fokus på en sygdom.
Det kan skabe forståelse, bryde tabuer, formidle viden, påvirke beslutningstagere og ikke mindst indsamle penge til forskning, så sygdommen kan angribes bedre og flere overleve.
Derfor skal alle involverede have tak.
Det gælder de professionelle, de frivillige, giverne og de producenter, som donerer en skilling til sagen for hver solgt vare.
LÆS OGSÅ
Men et overfladiskfokus og penge alene gør det ikke, hvis man virkelig vil hjælpe mennesker. Man skal vare sig for at insistere på én bestemt fortælling om en patientgruppe, for der findes altid mange fortællinger.
Disse kvinder siger til mig, at brystkræftmånedens friskfyragtige side sårer dem
Karsten Skawbo-Jensen
Så det, jeg beskriver i det følgende, er ikke den eviggyldige sandhed, men det er dog det, jeg får fortalt af mange kvinder, som har eller har haft brystkræft inde på livet.
Disse kvinder siger til mig, at brystkræftmånedens friskfyragtige side faktisk sårer dem.
Sexede brystfotos i aviser og på plakater, flødekager i struttende brystfacon hos bageren, Kohbergs tv-reklamer med baguettes i brystholdere og sjove løbekonkurrencer i høje hæle er lysår fra den angst og uro, som de føler.
Mange af dem har ikke længere bryster at strutte med, men har til gengæld så meget andet at bære, f.eks. en protese.
Brystkræft kan være et fjernet bryst, et stort ar på kroppen, ødelagt følesans og lymfeødemer, medicin med bivirkninger, fysisk og psykisk træthed, krav fra kommunens jobcenter, asymmetri i kroppen, et måske ændret seksualliv, angst for tilbagefald osv.
Det er ikke lige dét, der bliver ret meget plads til i oktobers glatte fortælling.
November står ikke i brysternes tegn, men i overskæggets. Selv nogle af busserne i København har nu fået påmalet et stort sort overskæg, så også mandesygdommene må tåle meget.
Over alle mænds overlæbe bør gro 'en skovsnegl' i sympati med mænd, der er ramt af prostatakræft. Igen er det fint med opmærksomhed på den hyppigste kræftsygdom hos mænd i Danmark.
Men heller ikke her synes der at blive ret meget plads til et skud socialrealisme, altså beskrivelser af det svære valg, som man skal træffe mellem en PSA-test, som kan påvirke til en unødvendig behandling, der ikke er nogen skovtur, eller faktisk medvirke til, at man får foretaget en helt nødvendig operation af blærehalskirtlen i tide.
Lad dem, der har sygdommen inde på krop og sjæl, få lov at fortælle om deres situation, ikke kun når de smiler, men også når de græder
Karsten Skawbo-Jensen
LÆS OGSÅ
Vi får heller ikke meget at vide om de eventuelle følgevirkninger i form af impotens og inkontinens, og hvad det betyder for ens videre liv.
Min bøn til de ansvarlige for månedernes forskellige sygdomme er: Skru lidt mere op for det seriøse, altså formidlingen, nuancerne, dilemmaerne og indsamlingerne, og gear bare lidt ned for det farverige.
Lad dem, der har sygdommen inde på krop og sjæl, få lov at fortælle om deres situation, ikke kun når de smiler, men også når de græder.
Vi er voksne mennesker. Vi kan godt lide sjov og ballade, men når emnet er sygdom, vil vi gerne være lidt alvorlige.
Og husk, at når en kampagne er blevet gennemført i stor skala, så regner alle - også politikerne - med, at kampagnens genstand, f.eks. brystkræft eller prostatakræft, virkelig vil få ekstra ressourcer tilført.
Så skal pengene ikke ligge i en pengetank, men de skal ud at virke.
Skriv kommentar