Børn og unge, der er engagerede i foreningslivet, bliver også demokratisk aktive som voksne.
Tre ud af fire forældrerepræsentanter i skoler, børnehaver og andre institutioner har således lært bestyrelsesarbejdet i foreningslivet. Det viser en ny omfattende undersøgelse, som DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, har foretaget blandt næsten 5.900 forældrerepræsentanter.

