Men hov – sagde Folketinget ikke NEJ TAK til atomenergi i efteråret 1979, med blandt andet tungtvejende argumenter om de miljøproblemer, som det jo også ville føre med sig. Hvad med det radioaktive affald, som det ville tage århundreder at nedbryde. Jo – danskerne takkede nej! Men staten havde oprettet et center på Risø nær Roskilde, hvor forskellige forsøg med atomkraft fandt sted i 1950’erne og frem til 1985. Nu står Risø over for sin lukning, og de 10.000 kubikmeter radioaktivt affald har hobet sig op på forsøgsstationen. Og her dukker så det ’overraskende’ spørgsmål op: Hvor var det nu lige, vi skulle gøre af det affald? LÆS OGSÅAtomaffaldet skal placeres efter saglige kriterier
I foråret 2011 udpeger Indenrigs- og Sundhedsministeriet seks steder (fem kommuner) rundt om i landet, der ville ’egne’ sig til en placering af en losseplads for radioaktivt affald. Denne beslutning blev taget uden at informere de aktuelle kommuner og deres borgere. Det var ’særligt egnede’ jordbundsforhold, der var deres begrundelse for udpegningen af de seks områder. Ved en høring med inviterede politikere, som borgerne i Kerteminde havde krævet, fremgik det, at det kun var jordbundsforholdene, man havde undersøgt. Man havde ikke taget højde for lokale forhold. Herunder: vandmiljø, drikkevandsdepoter, befolkningstæthed, landbrug, fiskeri, turisme og den infrastruktur, som et sådant projekt ville kræve, var heller ikke blevet undersøgt.
