I udviklingen af fodboldtalenter i Danmark har vi tradition for forlods at se bort fra 22-25 pct. af alle fodboldtalenter.
Drenge, der er født i første kvartal, har langt større chance for at udvikle deres talent end drenge født i fjerde kvartal. Danmark magter altså ikke at udnytte hele talentmassen, hvilket er paradoksalt: Hvis man kan i andre lande, hvorfor skulle vi ikke kunne det her? Dette er ikke blot et postulat, men kan let dokumenteres med oplysninger fra FC Midtjylland, Arsenal, FC Barcelona og DBU’s hjemmesider.

