Jeg blev mildest talt forundret og stødt på min branches vegne, da jeg læste skatteministerens udtalelser i en artikel om kædesvindel (Pol. 30.1.). Selvfølgelig er det forkasteligt og et stort problem, at der gennem kæder af underleverandører, fiktive direktører og stråmænd svindles med afregning af skatter og afgifter til staten, som det beskrives i artiklen. Men det er dybt skuffende, når hele brancher hænges ud, som skatteministeren gør i artiklen, når han påstår, at »... der er nogle brancher, hvor det simpelthen er gældende praksis at snyde«.
FIKTIVE DIREKTØRER OG STRÅMÆNDKædesvindel koster staten milliarder I Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) ser vi med stor alvor på sort rengøring og brug af illegal arbejdskraft og har gennem flere år haft stor fokus på problematikken. SBA har over længere tid samarbejdet med Skat om kampagnen ’Fra sort arbejde til hvid rengøring’.

