Det er et ofte fremført synspunkt, at den danske velfærdsstat ikke kan finansieres i de kommende år, fordi flere forlader arbejdsmarkedet, og der bliver stadig flere ældre, som har brug for pleje og omsorg. Der er næsten dommedagsprofetier indimellem om, at hvis ikke efterlønnen bliver afskaffet, går det helt galt.

Det på trods af, at efterlønnen jo faktisk kun udgør en mere begrænset nettoudgift for det offentlige, når der tages højde for indbetalinger, skat af efterlønnen og eventuelle andre ydelser, som den enkelte alternativt skulle modtage, eksempelvis førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp.