Kronisk syge danskere kan lige så godt vænne sig til tanken.
De kommer til at modtage mere pleje og behandling hjemme hos sig selv. De vil selv skulle holde øje med udviklingen i deres sygdom, klare mere behandling selv, og de vil kun komme på sygehuset, hvis der opstår akut behov. Det forudser 91 pct. af de velfærdsledere, som Tryghedsgruppen og Mandag Morgen har spurgt om fremtiden for danske kronikere. 319 ledere på social- og sundhedsområdet fra Mandag Morgens Velfærdspanel har beskrevet deres forventninger til fremtidens pleje og behandling af kronisk syge borgere. De har ret. Alt tyder på, at det er den vej, udviklingen går. Der er flere ting, der skubber på:

