I den aktuelle finanskrise har der navnlig været fokuseret på udviklingen i valutakurser og renter i landene inden for og uden for eurozonen.
Ikke overraskende er valutakursen inden for eurozonen forblevet uændret; for der er kun én valuta. I modsætning hertil er både det britiske pund og den svenske krone faldet i værdi. Eurolandene har kun én valuta og derfor også kun én centralbank og én centralbankrente. Den er politisk bestemt og påkalder sig derfor i særlig grad mediernes bevågenhed – navnlig når den bliver ændret.



