Jeg har været kunde i min bank i over 35 år.
De kender mig og min økonomiske situation. Tilliden var dog ikke større, end at jeg forleden blev anmodet om at aflevere mit kørekort og sygesikringsbevis. Banken havde brug for en kopi, til sikring af min rette identitet! Det var et lovmæssigt krav, blev det oplyst.
Alle banker i Danmark er i øjeblikket i færd med at indhente legitimation på deres kunder. Et arbejde som forventes afsluttet inden udgangen af 2009. Og hvis det omfattende legitimationskrav ikke er opfyldt fuldt ud, vil Banktilsynet påtale dette over for bankerne.

