Kære topforhandlere!
Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er netop skudt i gang. De ligner ikke noget, vi har set før. Danskerne opfører sig ikke, som de plejer. Der er finanskrise. De bliver bedt om at bruge penge, men de sparer i stedet op. De taler om fællesskaber, om solidaritet med hinanden og med den tredje verden og om klima. De opfører sig anderledes, end de plejer. Og nu er der overenskomstforhandlinger, og danskerne burde kræve mere i løn, mere ferie, mere af alting. Som de plejer. Men det gør de ikke.

