Kære Karen, Manu, Morten og Holger. Vi skriver til jer som svar på jeres Kronik i Politiken 21.11.
Vi arbejder i Pigegruppen, som er Københavns Kommunes tilbud til ’vilde piger’. Og nogle af de piger har brug for, at I sender et klart signal om, at det ikke er i orden at sælge sig selv.
I argumenterede i jeres Kronik for, at det ikke gavner prostituerede at lave et forbud mod sexkøb, og et forbud derfor er unødvendigt. Vi ved, at nogle af jer har taget stilling til spørgsmålet omkring kriminalisering af prostitutionskunder før, så måske I vil gøre det igen.
LÆS KRONIK
I legitimerer at droppe tanken om et forbud mod sexkøb primært med henvisning til Straffelovrådets undersøgelse.
Først og fremmest kan det undre, at I ikke hører fagfolk, som f.eks. socialarbejdere eller andre, der arbejder med prostituerede eller i miljøer, hvor der er prostitution.
I påpeger jo selv, at det er et socialt problem.
Det er for snævert at læne sig op ad Straffelovrådets juridiske vurdering.
Hvis man politisk og moralsk går ind for en kriminalisering, skal de juridiske forhold nok falde på plads.
Straffelovrådets vurdering er, at det ikke vil have en mærkbart positiv effekt for de prostituerede, men at det tværtimod vil stigmatisere de prostituerede yderligere, hvis man laver et forbud mod sexkøb.
Det er muligt, men den stigmatisering findes allerede. Hvis vi for alvor skal skabe positive effekter i forhold til prostitution, så skal vi mindske antallet af mennesker, som kommer ind i prostitution, og det kræver blandt andet, at vi som samfund tydeligt signalerer, at man ikke må købe et andet menneskets krop til sex.
For hovedparten af de prostituerede er der mange negative følgevirkninger ved at være i prostitution; følgevirkninger, vi ikke vil bruge spalteplads på her, men blot konstatere, at når vi ikke laver et forbud mod sexkøb, så blåstempler vi, som samfund, at det er i orden at købe et andet menneskets krop til sex – selvom vi ved, at det er skadeligt.
Vi oplever også en stigning i antallet blandt udsatte piger, som er ude i en form for gråzoneprostitution, hvor en person anvender en seksuel ydelse til gengæld for stoffer, et sted at sove og andet
I vores arbejde med udsatte unge piger oplever vi, at handlen med sex er en mulighed.
På trods af at det er ulovligt at købe sex af unge under 18 år, ved pigerne, at det er lovligt og i orden, så snart de fylder 18 år.
Vi oplever, at det har en stor betydning i snakken med pigen, om man kan vise, at det også er noget, som samfundet synes er i orden eller ej.
Når vi eksempelvistaler med piger omkring vold, så kan vi sige, at det skal de holde op med, fordi det er ulovligt. Det har en betydning.
Det kan vi ikke på samme måde gøre, når det handler om at sælge sin egen krop. Vi kan ikke fortælle dem, at det synes samfundet ikke er i orden – så længe de er fyldt 18 år.
Vi oplever også en stigning i antallet blandt udsatte piger, som er ude i en form for gråzoneprostitution, hvor en person anvender en seksuel ydelse til gengæld for stoffer, et sted at sove og andet, uden at vi dog har tal på det, og vi oplever en holdningsændring blandt de unge.
Holdninger kan have betydning for adfærd, og vi bliver bekymrede, når man i Socialstyrelsens undersøgelse om unges holdning til prostitution ser, at 37 procent af drengene i alderen 15 til 19 år synes, at det er i orden, at en pige tager imod penge eller gaver mod at give et blowjob.
POLITIKEN MENER
Synes vi som samfund, at det er i orden, at over en tredjedel af drenge i alderen 15-19 år synes det? Hvad er det, vi signalerer til dem, som gør, at de ser pigernes krop som noget, som man også kan handle med?
Vi som socialarbejdere har også svært ved at finde det rigtige ben at stå på. Vi kan ikke guide vores unge ved hjælp af samfundsnormer og værdier i den her sag. Vi har derfor brug for klare retningslinjer. Vi har brug for, at I genovervejer, om det er i orden at købe et andet menneske til en seksuel ydelse.
Så kære Karen, Manu, Morten og Holger. Vi håber, at I tager stilling igen.
Skriv kommentar