Martin Thorborg - er Facebook skidt for demokratiet? »Nej, det faldende engagement i eksempelvis politik startede lang tid, før Facebook kom til i 2004. Tværtimod synes jeg, at Facebook er med til at trække tingene i den anden retning, fordi der nu er mulighed for at informere om en masse sager, som vores venner og familie er interesserede i. Et eksempel fra mit eget liv er, at jeg blev introduceret til en hjemmeside omkring mishandling af delfiner i Japan via Facebook, som jeg blev meget grebet af. Siden har jeg spredt linket til mine andre venner derinde og været engageret i sagen. Det ville jeg ikke have været uden Facebook«.
»Facebook bedøver os og gør os passive«Så kritikken er forfejlet? »Ja, folk bruger i stigende grad Facebook til at melde sig ind i grupper, der netop tager et standpunkt og siger fra over for uretfærdigheder af alle mulige slags. Og det nytter noget, når måske to millioner mennesker fra hele verden melder sig ind i den samme gruppe, der arbejder for en sag. Det bliver der lagt mærke til både i medierne, men også hos de ansvarlige. Så det er en glimrende måde at blive hørt på«. Så du mener, at et tryk på en knap inde på Facebook er udtryk for styrket demokrati?
