Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folkemødet 2012: Politikens program på Folkemødet

Besøg Politiken på Gæstgiveren i Allinge under Folkemødet. Se her, hvad der sker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torsdag d. 14. juni

16.00 - Sceneåbning
Politikens chefredaktør Bo Lidegaard byder velkommen og sætter scenen på Gæstgiveren med udgangspunkt i sin bog ’En fortælling om Danmark i det 20. århundrede’.

17.15 - Hævnens Time
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) diskuterer almen dannelse med kronikredaktør Christoffer E. Bruun.

17.30 - Biograf: ’Svend’
Politikens biograf, i laden bag Gæstgiveren, åbner med Anne Wivels anmelderroste dokumentarfilm om hendes mand, tidligere S-formand Svend Auken. Præsenteres af socialdemokraten Dan Jørgensen.

18.00 - Middag
Stor bornholmsk grillbuffet midt i Gæstgiverens gårdhave.

18.30 - Skåltale
Musikeren Marie Key kigger forbi med guitar og synger en sang.

19.00 - Biograf: ’Citizen Havel’
»Shit! Jeg er præsident igen«, 8udbryder systemkritikeren Vaclav Havel til sidst i filmen, der præsenteres af Tjekkiets ambassadør, Zdenek Lycka.

20.00 - Performance
Kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen opfører en politisk kropsperformance med titlen ’Afghan Hound’.

20.15 - Hævnens time
Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, udfordrer Politikens chefredaktør Bo Lidegaard til en diskussion om både Venstres rolle i opposition – og Danmarks rolle i verden.

20.45 - Performance
Multikunstneren Bjørn Nørgaard opfører en politisk performance med titlen ’Untergang des Abendlandes’.

20.45 Biograf: EM-fodbold
Kampen mellem Spanien og Irland på storskærm.

21.30 - Koncert
Den populære dancehall-duo Raske Penge + Klumben spiller op til fest på Gæstgiveren. Politikens anmelder beskriver deres musik som »skægt, sejt og suverænt, men aldrig slingrende eller fjollet. Det er fokuseret dancehall leveret med utrolig melodisk tæft og i en eminent fordanskning«.

22.30 - De sidste ord
Dagens sidste skænderier til tonerne fra DJ Raske Penge.

23.00 - Biograf: Kunstfilm
Lilibeth Cuenca Rasmussen præsenterer en række af sine egne korte kunstfilm.

SE OGSÅ

Fredag d. 15. juni

10.00 - Efterkritik
Politikens journalistiske chefredaktør, Anne Mette Svane, præsenterer dagens avis og fortæller om prioriteringerne.

12.45 - Samtale
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) interviewes af Politikens chefredaktør Bo Lidegaard om rigets tilstand.

13.30 - ATS Live
Mændene bag Politikens bagsidespalte At Tænke Sig, Gorm Vølver og Ole Rasmussen, opfører deres satire-liveshow.

14.30 - Forfattersamtale
Den danske forfatter Janne Teller interviewes om det kulturelle kit, der kan og skal holde Europa sammen.

15.00 - ’Ambassadøren’
Filmdokumentarist Mads Brügger præsenterer sin film om rejsen til mørkets hjerte i Afrika.

16.00 - DM i debat
Hvem er Danmarks bedste unge debattør? I samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd afholdes semifinalen i DM i debat, hvor otte af landets bedste unge debattører dyster i skarp politisk debat. De fire bedste går videre til finalen.

17.00 - Samtale
Venstres formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen interviewes af Politikens chefredaktør Bo Lidegaard.

17.30 - Biograf: ’Præsidenten’
Christoffer Guldbrandsens film om Herman Van Rompuy. Præsenteres af Jens Rohde (V).

18.00 – Middag
Stor bornholmsk grillbuffet midt i Gæstgiverens gårdhave. Kom og smag på de glade frilandsgrise og lokale råvarer.

19.15 - Biograf: ’Ned i afgrunden’
Den tyske instruktør Werner Herzog skuer ned i menneskets dyb i film om dødsstraf. Præsentation: Christoffer Emil Bruun

19.30 - Satireshow
Komikerduoen Rytteriet alias Rasmus Botoft og Martin Buch laver en omgang bingo med et politisk twist. Præmierne er aflagt tøj, genstande og møbler fra kendte politikere.

20.45 - Biograf: EM-fodbold
Kampen mellem Sverige og England.

21.00 – Jazzkoncert
Oplev jazzpoesi med store Klaus og lille Claus: Forfatteren Klaus Rifbjerg mødes i ordduel med forfatteren Claus Høxbroe, der senest fik Dan Turèll-prisen. De to snakkehoveder akkompagneres af musikerne Hugo Rasmussen på kontrabas, Jakob Dinesen på saxofon og Frands Rifbjerg bag trommerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

22.30 – Koncert
Shaka Loveless og producerteamet Pharfar og Fresh-I, der i de seneste uger har storhittet med ’Tomgang’, fylder sommernatten med dansksproget reggae.

23.00 - Biograf: ’Gaven’
Dansk spillefilm af Niels Gråbøl og Rasmus Botoft. Filmen præsenteres af Rasmus Botoft.

23.30 – De sidste ord
Dagens sidste skænderier til tonerne fra DJ Fresh-I.

Lørdag d. 16. juni

10.00 – Efterkritik
Politikens journalistiske chefredaktør, Anne Mette Svane, præsenterer dagens avis og fortæller om prioriteringerne.

13:00-15:00 – DM i debat (pause 14:00-14:30)
Danmarks bedste debattør kåres. I samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd afholdes finalen i DM i debat. Dommere: Bent Falbert, Kristian Madsen og Birgitte Dam.

13.00 – Duel
Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz duellerer med Enhedslistens Pernille Skipper. Ordstyrer: Mette Østergaard. Sted: Krostuen, Gæstgiveren.

14.00 – Duel
Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) duellerer med SF’s politiske ordfører Jesper Petersen. Ordstyrer: Politikens politiske redaktør, Mette Østergaard.

15.00 – Biograf:
’Cool it’ Bjørn Lomborgs svar til Al Gores ’En ubekvem sandhed’. Præsenteres af Morten Messerschmidt (DF).

16:00-16:30: Hævnens time
Gruppeformand og politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance udfordrer Kristian Madsen. Emnet: De angreb på troværdigheden af LA’s økonomiske politik, som Kristian Madsen er kommet med i hans ledere.

16:30-17:00 Hævnens time
Søren Espersen fra DF udfordrer Anita Bay Bundegaard om kulturpolitik.

17.30 – Biograf: ’Ordet fanger’
Instruktøren Helle Hansen præsenterer sin dokumentar om de senere års udlændingedebat.

18.00 –’Bag Borgen’
I samarbejde med DR sendes tv-programmet ’Bag Borgen’ direkte fra Gæstgiveren – interviews med toppolitikere.

18.30 – Skåltale
Kok og manuskriptforfatter Adam Price holder skåltale om den politiske tv-serie ’Borgen’, som han er hovedforfatter til.

18.45 – Biograf: Biograf: ’Putins kys’
Instruktøren Lise Birk Pedersens dokumentar skildrer unge russeres forhold til præsident Putin. Præsentation: Lars Trier Mogensen.

20.00 – Hævnens time
Finansminister Bjarne Corydon (S) udfordrer Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen til en debat om regeringens økonomiske linje og vilje til investeringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

20.30 – Satireshow
Komikeren Simon Jul opfører spektaklet ’Mit Bornholm’.

20.45 – Biograf: EM-fodbold
Kampen mellem Rusland og Grækenland.

21.00 – Koncert
Rocksangerinden Kira Skov og band: Oliver Hoiness, Anna Brønsted, Jens Hein og Silas Tinglef. Politikens anmelder skrev om det seneste album: »Rigtige rock chicks er der ikke for mange af herhjemme. En af de få ægte med stemme og stil til at bakke op med er Kira med efternavnet Skov«.

22.30 – De sidste ord
Dagens sidste skænderier til toner fra DJ Mike Sheridan.

23.00 – Biograf: ’City Slang Redux’
Film om to af landets største nulevende kunstnere, Søren Ulrik Thomsen og Lars H.U.G.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden