Så skete det umulige. Regeringen får vedtag et en blå finanslov med støtte fra Enhedslisten.
Det første varsel kom allerede tidligt på året. Regeringen gennemførte en fleksjob- og førtidspensionsreform og en skattereform, der lader skattelettelser til de bedst stillede finansiere af handikappede, syge og arbejdsløse. Vi var mange, der anbefalede Enhedslisten - inden reformernes vedtagelse - at gøre det klart for regeringen og borgerne, at med en vedtagelse af disse reformer måtte regeringen skaffe sig et andet flertal for finansloven for 2013. Enhedslistens ledelse var vag og uklar i sine svar. Med finansaftalen for 2013 gennemføres disse asociale reformer nu med støtte fra Enhedslisten. LÆS OGSÅMåling: Enhedslisten går tilbage Enhedslisten forsikrede, at partiet ved finanslovsforhandlingerne ville insistere på en job- eller uddannelsesgaranti for de mennesker, hvis familier ville miste forsørgelsesgrundlaget.

