»Jeg fik en ahaoplevelse, da jeg for få år siden boede i USA og arbejdede sammen med den amerikanske underklasse. Der tænkte jeg: Hvis den 17-årige kvinde fra Uganda, min mor, var kommet til dette land i 1972, så var jeg endt som kriminel eller død. Men heldigvis voksede jeg op i Velfærdsdanmark, som gav mig muligheden for at udnytte mit fulde potentiale. Velfærdsstaten skal give alle muligheden som børn, men det er op til den enkelte at gribe den og få noget ud af den«.
Sådan siger 41-årige eksmodel og nu selvstændige Malkit Singh, når han skal tænke tilbage på sin opvækst, efter han som etårig kom til Danmark med sin gravide mor fra Uganda med hjælp fra International Røde Kors.
