Det seneste årti har været præget af uenighed mellem de vestlige landes regeringer og de humanitære organisationer, når det gælder sikkerhedspolitikkens betydning for den humanitære bistand.
Stridspunktets kerne er, om kampen mod terror har påvirket, hvor og hvordan der gives humanitær bistand rundt om i verden. I Danmark blussede debatten senest op sidste år i kølvandet på den humanitære indsats til Pakistan efter de massive oversvømmelser.
