DI og DA har i samklang med tænketanken Cepos og Liberal Alliance gennemført en vel tilrettelagt kampagne mod efterlønsordningen.
I denne fremstilles det, som om en fjernelse af efterlønsordningen kan fungere som et universalmiddel mod alle velfærdssamfundets udfordringer. Hvis vi fjerner efterlønnen, vil alle dem, der i dag er på efterløn, i morgen være i arbejde, samtidig med at vi får løst alle balanceproblemerne i økonomien, den demografiske udfordring og fremtidssikret velfærdssamfundet.
