Fra 2013 skal der være fuld digital kommunikation mellem det offentlige og private virksomheder.
Fra 2015 gælder det også for alle borgere. Det er nogle af hovedtrækkene i den digitaliseringsstrategi, som regeringen, regioner og kommuner i løbet af sommeren blev enige om. »I en travl hverdag skal danskerne ikke spilde deres tid på at udfylde papirblanketter på det lokale kommunekontor«, hedder det bl.a. i indledning til strategien.

