Der findes efterhånden en omfattende viden om forskelle mellem kvinder og mænd med hensyn til deltagelse på arbejdsmarkedet, jobtyper og løn. Til gengæld er det mere sparsomt med viden, når det gælder køn og beskæftigelse blandt personer med handikap. SFI-rapporten ’Køn, handikap og beskæftigelse i 2010’ er et skridt på vejen mod bedre viden på dette område. Det er velkendt, at færre kvinder end mænd er i beskæftigelse. I 2010 var ca. 73 pct. af samtlige mænd i alderen 15-66 år beskæftiget mod ca. 68 pct. af kvinderne (Danmarks Statistik, Statistikbanken). Resultater fra SFI-rapporten tyder på, at handikap og helbred spiller en vigtig rolle for denne forskel. I første kvartal af 2010 var godt 52 pct. af mænd med et handikap beskæftiget mod knap 43 pct. blandt kvinder med handikap, som det fremgår af figuren. For personer uden handikap er beskæftigelsesandelen stort set den samme for kvinder og mænd (77-78 pct.). Det ser med andre ord ud til, at kønsforskelle blandt personer med et handikap har stor betydning for beskæftigelsesforskellen blandt samtlige kvinder og mænd i 2010.
Det tyder på, at man kan øge arbejdsudbuddet og udjævne de generelle kønsforskelle i tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at rette en indsats mod kvinder med handikap, som ikke er beskæftigede. Men hvorfor er der kønsforskelle i beskæftigelsen for personer med et handikap eller længerevarende helbredsproblem? En nærliggende forklaring kan være, at kvinder lider af andre, alvorligere helbredsproblemer end mænd. Kvinder vurderer således markant oftere end mænd, at deres handikap eller helbredsproblem er stort. Kvinder rapporterer oftere om problemer med bevægeapparatet (ryg, nakke, arme og hænder), mens mænd oftere rapporterer om livsstilssygdomme (sukkersyge, problemer med hjerte og kredsløb). Disse forskelle kan f.eks. skyldes kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Kvinder arbejder ofte med ’offentlig myndighed og personlig service’, mens mænd ofte arbejder i industri og landbrug.
