Lad os begynde med et tal: 17 procent. Så mange danskere med studentereksamen satte i 1966 kryds ved Socialdemokratiet og venstrefløjen. Over 80 procent af de bogligt uddannede stemte borgerligt – radikalt, Venstre og især konservativt. Folk fra ’hjem med klaver’ var borgerlige, så det gjorde noget. Det var valget i 1966, som førte til Danmarks første arbejderflertal. Og udtrykket var ikke tom retorik. Det var de mange socialistiske stemmer blandt faglærte og ufaglærte, som banede vej for S-SF’s røde kabinet. I dag er det historiske mønster næsten vendt på hovedet. Et stort flertal af akademikerne stemmer radikalt eller rødt, derimod er det ifølge Megafon hele 68 procent af de faglærte og ufaglærte, som vil stemme blåt.
Undersøgelsen er fra før den seneste dramatik i ’Troels Lund Gate’, men repræsenterer ikke desto mindre et skred, som centrum-venstre må tage dybt alvorligt. Ved første øjekast ligner det et paradoks. Dagens helt store stemmesluger blandt de faglærte og ufaglærte er Venstre. Et parti, der har sendt regningen for krisen til arbejderklassen ved massive forringelser af efterløn, dagpenge og efteruddannelse. Og så alligevel.
