For nylig blev der offentliggjort en rapport om folkeskolen, hvor bl.a. betydningen af klassestørrelser for elevernes læring blev analyseret.
Rapporten kom fra det danske Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU, Aarhus Universitet. Resultaterne skal bruges til rådgivning af det politiske system. En af rapportens konklusioner er, at klassestørrelse ikke har entydige effekter på elevernes læring. Så med denne rapport i hånden kan kommunerne altså roligt øge klassestørrelsen uden konsekvenser for elevernes læring – eller hvad? En nærlæsning af rapporten afslører, at de forskningsresultater, der sammenfattes i rapporten, ikke kan sige noget om, hvorvidt klassestørrelse faktisk påvirker læring eller ej.


